'Come in - we're open' sign

Open Science i et infrastruktur perspektiv

Rapport fra en rundbordsdiskussion om infrastrukturer: ’The Research lifecycle and Open Scholarship’ afholdt af Jisc og Coalition for Networked Information (CNI). Et hyperkomplekst emne, hvor infrastrukturer kun er én lille brik i det store åbenhedspuslespil, og hvor ting ikke altid er som man tror.

Hvem skulle fx have troet at universitetet er den onde stedmoder, mens forlaget er den gode fe?


Rejserapport Karsten Kryger Hansen | specialkonsulent | Aalborg Universitetsbibliotek

Det har taget lidt tid at finde pen og blog frem – diskussionerne om det runde bord foregik i juli 2018, men heldigvis er Open Science jo et evigt aktuelt emne hvor konklusionerne ikke som sådan har en udløbsdato, so here we go.

Diskussionsemnet var yderligere uddybet til ”Practices, terms and conditions required for trusted, transparent and sustainable systems and infrastructure for research”. Om noget må det siges at være vidtløftigt at give hele svaret på i en fire timers session, men never-the-less var vi 40 personer fra hele verden, der bænket om rundbordene og inspireret af oplæg tog fat om problemfeltet fra så mange vinkler som muligt.

Nedenstående er en subjektiv opfattelse af hovedpointerne fra dagen, som forhåbentlig vækker genklang, men samtidig kan nuancere og perspektivere.

Selvfølgelig skal vi have open scholarship, men …

Lad os hoppe over argumentationen for Open Scholarship. Der behøves ikke mange slides med overskriften ”The scholarly record belongs to the scholarly community” til at fastslå at det opfattes som et væsentligt grundlag for god praksis der understøtter tillid. Men hvor der fra et åbenhedsperspektiv også er plads til forbedringer af vilkårene for åbenhed, i særdeleshed i en verden der stadig er drevet af måling på parametre der ikke fuldt ud anerkender den videnskabelige indsats; særligt i hvad der måles, og hvilken værdi det tillægges.

Det er samtidig en verden hvor forlagene stadig har en stor stjerne i mange forskningsmiljøer, og er drivende for mange ting. Eller som det blev udtrykt ”Academics see publishers as their fairy godmother and universities as their wicked stepmother”. Langt fra hvad man skulle tro prægede debatten om open scholarship, men måske værd at tage til efterretning.

Har forlagene grundlæggende en større forståelse for – eller giver udtryk heraf – for understøttelse af forskeren og vedkommendes proces? Sandhed eller ej, så kan det give anledning til refleksion.

Værdier i Open Scholarship

På tidspunktet for workshoppen stod ”Forum for responsible research metrics” (FRRM) klar med anbefalinger om at sikre metrikker der fokuseret på

  • robusthed i målingerne
  • ydmyghed i anerkendelse af såvel kvantitative som kvalitative kriterier,
  • transparens for de der måles,
  • imødekommenhed for diversiteten i de forskningsområder der måles, karriererveje mv.,
  • løbende at reflektere over hvilke effekter ændringer i indikatorer har på systemet

https://www.universitiesuk.ac.uk/policy-and-analysis/research-policy/open-science/Pages/forum-for-responsible-research-metrics.aspx

Open metrics kan og skal netop indtænkes fra et infrastrukturperspektiv, så der bygges systemer der sikrer transparens og åbenhed i evalueringskriterier. Og gerne strukturer som sikrer hurtigere validering og kreditering, end tilfældet er i dag, afrapportering til bevillingsgivere, og facilitering af hurtig og intens kommunikation omkring forskningsoutputs.

Tænk sammen og fragmenteret

To omdrejningspunkter i diskussionen berørte sammenhængskraften på universiteterne.

Den ene er metrikker og indikatorer der måler individer i en verden hvor forskere arbejder sammen, så man bliver samarbejdspartnere og konkurrenter på samme tid. Er der reelt set fortsat tale om et egosystem frem for et ecosystem, hvor det heller ikke bliver værdsat at man genbruger andres arbejde, kun at man producerer?

Her er det væsentligt at huske på, at produkterne fra forskningen bliver stadig mere fragmenterede i deres natur, når data deles på én platform, software på en anden og artikler på en tredje. Fra et infrastrukturperspektiv peger det på nogle af de samme kriterier som EOSC’en er bygget på, nemlig portabilitet og interoperabilitet mellem services – principper for engagement og tilstedeværelse på markedet af services, på engelsk; rules of engagement.

Det andet der blev fremhævet, var at forskeren har brug for sammenhæng i universiteternes støttefunktioner, f.eks. på tværs af bibliotek, it-afdeling og andre støttefunktioner. Universiteterne må til stadighed fokusere på at genopfinde – eller i hvert fald innovere på – metoder til at understøtte af forskerne, med fokus på at tilføje værdi, og frem for alt at sikre forskerne deres mest sparsomme ressource; forskningstid. Og huske at forskerens behov ikke ligger i de jobtitler der er på visitkortene på personalet i støttefunktionerne, men i de processer funktionerne understøtter, fx publicering af forskningsdata.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt nok oftest nemmere at få penge til infrastrukturer, hvad enten det er hardware eller kommercielt software, end til hoveder der kan implementere open source-produkter. En kultur som ikke nødvendigvis er fremmende for udviklingen af sidstnævnte.

Netop open source-produkter kan fungere som byggeblokke af infrastruktur som forskningen selv kan bygge videre ovenpå, og fremme ikke bare udviklingen af selve produktet, men også udnyttelsen til nye metoder og processer. Universitetsledelserne og de der driver universitets-IT (hvad enten dette er biblioteker, IT-afdelinger eller andre) skal have understøttelse af open scholarship ind som et evalueringskriterier i valg af løsninger, med stor forståelse for de incitamentsstrukturer der driver forskere.

Og så skal det være nemt; barrieren for at benytte en service skal være lav, og vi skal begynde at tænke i pull frem for push. Rigtig mange mekanismer er i dag baseret på at vi skubber (eksempelvis upload) i stedet for automatisk at kunne trække forskningsobjekter mv. mellem systemer. Et eksempel på dette er den udbredte tendens til at tro at der er en velvilje til at flytte data mellem systemer, når disse i stedet burde være integreret, uden dog at kaste sig ud i vendor lock-in. Men man skal aldrig undervurdere et parameter som likeability i en service.

Sidst, men ikke mindst, så husk at mange nye infrastrukturer er bygget under radaren som proof of concept. Det er vigtigt at fastholde kulturer hvor der er plads til dette, for at sikre frirummet for innovation, og med plads til at fejle. Jeg savner et godt dansk ord for radicals, men i hvert fald er det netop disse personer som ofte re-tænker infrastrukturer, og dem skal der levnes plads til.

Glem ikke limen

Kig på en reol og fortæl mig hvad du ser? Foruden det som måtte stå i reolen, så ser de fleste hylder og ramme. De færreste ser lim, dyvler og skruer, som jo er nok så væsentlige for reolens evne til at hænge sammen. Derfor var en væsentlig pointe fra talerstolen – og fra den efterfølgende diskussion – at huske at værne om de basale infrastrukturer. Det gælder PID-services, men også strukturer der anses som elementære, f.eks. hele den tekniske struktur bag internettet, som er kendetegnet ved åbne protokoller.

Kampen om netneutralitet herskede netop i sommeren 2018 i USA, som et eksempel på at selv stærke, åbne og relativt frie infrastrukturer er under pres. Det er vigtigt at få disse infrastrukturer frem i lyset, og sikre at der er fokus på at sikre kontinuitet og bæredygtighed. Noget er ganske enkelt for stort til at fejle på nuværende tidspunkt, så noget skal være i kontrol af et bredt ikke-kommercielt community.

Det gælder også i vedligeholdelsen af den software der ligger bag udvalgte services, eksempelvis arXiv, herunder at nogle services kører på kodebaser der, på godt og ondt, har mange år på bagen. Sidst men ikke mindst, så skal vi fra et udviklingsperspektiv være bedre til at håndtere risici, og kunne fejle hurtigt og åbent.

Og så er der jo lige juraen.

På tidspunktet for denne begivenhed var copyright-direktivet igennem behandling, og truede (sådan lidt hurtigt udlagt) med at indføre eksempelvis krav om screening af indhold på portaler med upload-funktioner. Et krav som de store kommercielle spillere formodentlig ville kunne klare lettere end open source-baserede produkter, og som med et trylleslag kunne slå store dele af open science communitiet skak-mat med et juridisk pennestrøg. Men striden om ophavsretten fortsætter, herunder til stadighed at sikre såvel juridisk som infrastrukturmæssig understøttelse af, at universiteterne kan have ophavsrettigheden til de akademiske produkter.

Så strategisk som muligt, så pragmatisk som påkrævet

I spektret mellem politikker og infrastrukturer ligger incitamentsstrukturer, normer og brugervenlighed. Der er således brug for kontinuerlig dialog og vurdering mellem videnskabsfolk, de akademiske fællesskaber, biblioteker, universiteter og bevillingsgivere om hvordan vi ønsker systemet skal være, og hvordan infrastrukturerne skal understøtte visionerne.

Vi er ikke blevet – og bliver ikke – åbne med et magisk tryk på en knap. Rejsen fortsætter, og det er forventeligt at såvel ikke-kommercielle og kommercielle aktører fortsætter med at være på med på turen. Idealistiske synspunkter er gode, men svære at opnå uden strategier der kan omsætte det til realitet. Her er pragmatik nøgleordet, samtidig med at vi nøje må overveje effekterne af hvert enkelt tiltag.

When you measure, you change the things you measure.

Share this:
Karsten Kryger Hansen

Special Consultant at Aalborg University Library. Member of the distinguished team at CLAAUDIA - a joint venture between IT Services at AAU and Aalborg University Library - that covers the range of project management, enterprise architecture, research infrastructure specialitst, data management and data science.

One comment, add yours.

Terese

Fin pointe omkring open source og vigtigheden af at fastholde kulturer hvor der er frirum til innovation. Jeg vil tilføje, at det “frirum” er helt afgørende for at opretholde kompetencerne, for man bliver jo ikke dygtigere håndværker af at samle IKEA-møbler (for nu at blive i din fine reol-analogi). Det bliver desværre bare sværere og sværere at holde på det frirum i en tid, hvor universitetsøkonomierne skæres op i salami.

Leave a comment